Medarbejder
BJ Stilladser ApS er stiftet allerede tilbage i 1992 og har dermed rigtig mange års erfaring inden for stilladsbranchen. Som branchens største i Sønderjylland har vi lige fra starten altid fokuseret på at være konkurrencedygtige både på pris og kvalitet.
Vi har adresse på Kathale 37 i Aabenraa, hvor firmaet disponerer over ca. 4.200 m2 lagerplads samt ca. 14.000 m2 stilladsmateriel.
Her er nogle af grundene til, at du skal vælge BJ Stilladser, som din samarbejdspartner, når ”du skal i vejret”:
- vi er et stilladsfirma, som har mange års erfaring inden for branchen
- vi har en veluddannet stab af montører, der løbende deltager i kurser for at få deres viden ajourført
- vi har et stort udvalg af stilladsdele, der løbende fornys
- vi er fleksible og alsidige
- vi sikrer at gældende lovkrav på området overholdes
Mange stilladsopgaver kræver løbende og hurtige tilretninger, hvor netop vores store udvalg af stilladsdele samt fleksibilitet og alsidighed gør, at dette kan løses problemfrit i samarbejde med vore kunder.
Der stilles stadig skrappere og skrappere lovkrav til arbejdssikkerheden fra offentlige myndigheders side, herunder til opstilling af stilladser mv., der kræver løbende fornyelse af stilladsmateriellet samt efteruddannelse af stilladsmontørerne for at holde trit med udviklingen. Gældende lovkrav overholdes selvfølgelig til enhver tid 100 % af BJ Stilladser.

